Don Quijote

I år er det 400 år siden, at Shakespeare og Cervantes døde. Jeg kender personligt mest til Shakespeare, men jeg bor i et land, hvor de går meget op i Cervantes. Derfor er jeg gået i gang med at læse hans hovedværk Don Quijote. Ja, altså sådan staver man det på spansk. Med j. Selv om vi andre skriver Don Quixote. Med x. Men sådan er der så meget på spansk.

Det siges i øvrigt, at Cervantes med Don Quijote skabte den moderne roman. Men hvad ved jeg om det. Jeg har jo ikke læst litteratur. Min undskyldning er i hvert fald, at det ikke var noget, man gik så meget op i på fransk.

Under alle omstændigheder er Don Quijote blevet en stor del af den spanske kultur, så på vej hjem fra Andalusien stoppede vi for at se nogle af de vindmøller, som Don Quijote kæmper mod i bogen. Jeg ved godt, det lyder skørt. Men det er altså ikke mig, der er skør. Det er Don Quijote. Vindmøllerne er der dog ikke noget i vejen med. De ser meget fine ud. Og der er endda en af dem, der stadig virker.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oliven i lange baner

Selskabsrejsen

Helligtrekonger