Baskerlandet

Jeg ved ikke hvorfor, men vi har en tendens til at tage på ferie et sted i Spanien, hvor de ikke taler spansk. I første del af sommerferien tog vi til Costa Brava, hvor de taler katalansk, mens anden del af sommerferien gik til Baskerlandet, hvor de taler baskisk.

På vej til Baskerlandet kørte vi forbi La Rioja, hvor vi stoppede ved et par vingårde, som de kalder bodegaer. Her et billede af Bodega Ysios, som ser meget flot og moderne ud.

De første dage af ferien tilbragte vi i San Sebastian. Der var lidt køligere i den nordlige del af Spanien, så vi fik taget vores trøjer i brug. Her er vi taget på guidet tur på et Sidreria, hvor de laver Cider, hvilket man åbenbart drikker meget i Baskerlandet.

Tilfældigvis var der byfest i San Sebastian, mens vi var der. Her er et par billeder fra Gigantes y gabezudos (Giants and bigheads parade) i den gamle bymidte. Thomas var meget imponeret over musikerne, der spillede på fløjte og tromme samtidigt. Men det var nu også en oplevelse at se dem, der var klædt ud og havde iført sig kæmpe hoveder lavet af papmaché. Vi blev lidt overraskede, da de begyndte at slå efter børnene med noget, som viste sig at være en oppustet svineblære. Drengene var mest betaget af et skilt.

I San Sebastian er der en skulptur, der hedder Peine del viento (Combs of the Winds). Den ligger på en mole for enden af stranden, og der er lavet huller, hvor vandet kommer op, når det blæser. Og når det blæser meget, og det er højvande, så kan man risikere, at bølgerne slår ind over molen. Det syntes drengene var helt fantastisk. Alle stod pænt og kiggede på afstand, mens drengene løb rundt og deres far filmede.

William kunne ikke modstå fristelsen af de store bølger i Biscaya-bugten, så han fik sig efterfølgende en tur på sit body board.

Her et par billeder fra La Concha-stranden, inden vi gik op på Monte Urgull, hvor der er en stor statue af Jesus og en flot udsigt.

Baskerne har både fået indført selvstyre og godkendt baskisk som officielt sprog. Vi så flere steder følgende besked: You are NOT in Spain. Under Den spanske Borgerkrig (1936-1939) kæmpede Baskerlandet mod Franco, indtil bombningen af den baskiske by Guernica d. 26. april 1937. Picassos berømte maleri af samme navn viser byen dagen after bombardementet, og er blevet et verdenskendt symbol på krigens rædsler. Det er et stort maleri på 3,5 x 8 meter. Originalen kan opleves på Museo Reina Sofia i Madrid, men det er lavet som mosaik i selve byen.

Der måtte også arbejdes for føden. Vi var på en workshop i Valle Salado de Añana, hvor der er meget saltholdigt kildevand og ikke mindre end 2000 terrasser, hvor der bliver udvundet salt. 

Først skulle terrasserne fyldes med vand

Saltet krystaliseres

Derefter skulle der røres rundt

Til sidst skulle saltet samles i en bunke

Bagefter var der mulighed for at dyppe hænder og fødder i salt spa

Vi fik alle en pose salt i løn. Således fik vi også lidt etymologi med i købet - det er jo ikke for sjov, det hedder salary på engelsk. Thomas fik et glas med saltvand som belønning for sit hårde arbejde. På trods af både varmen og hårdt arbejde er det umiddelbart børnenes bedste minde fra ferien.

På ferien fik drengene kørt virkelig mange kilometer på deres løbehjul. Ikke mindst i Bilbao, hvor der åbenbart er super godt at køre. Der er mange ting at tage højde for, når man skal vælge feriedestination. Vi fik dog lokket dem med på Guggenheim-museet. På løbehjul. Med et pitstop på den fantastiske legeplads ved siden af museet.

Sidste stop i Baskerlandet blev Vizcaya-broen fra 1893, som kan fragte op til seks biler ad gangen. De kalder det en hængebro, men det er nærmest en hængende færge.

Vi sluttede ferien af i Santander. Det kom der blandt andet dette flotte sandslot ud af.