Andalusien

For første gang gik turen til den sydlige del af Spanien. Da nu Thomas alligevel havde tidligt fri fra arbejde for at se Phillips teaterstykke, kunne vi køre direkte efter, at drengene havde fået fri fra skole kl 16. Der var tydeligvis mange andre madrilenere, der var på vej sydpå, så det var en lang tur.

Første dag var vi i Cordoba, som er mest kendt for La Mezquita. Det er en smuk moské med et hav af søjler, der er forbundet af tofarvede dobbeltbuer.

Cordoba var hovedstad under araberne, der indtog Spanien i 711. Og de havde naturligvis brug for en stor og flot moské. Den er stadig den største arabiske bygning i et ikke-arabisk land. Det interessante er imidlertid, at den huser en katedral. Araberne forlod Cordoba i 1236 under den spanske generobring, og i 1500-tallet gav Karl 5. tilladelse til at få ændret moskéens indre til en katedral ved at fjerne en masse af søjlerne. Det skulle han efter sigende have fortrudt. Det er også meget spøjst at se Jesus i nye og anderledes omgivelser.

Til Mezquitaen hører der en gård med appelsintræer og et klokketårn med en flot udsigt. 

Men Cordoba overraskede os ved at være meget mere end bare Mezquitaen. Det var en meget smuk og hyggelig by.

Næste dag tog vi til Sevilla, hvor vi besøgte det kongelige, tidligere arabiske, palads Alcazar samt katedralen, hvor Colombus er begravet. Der var lang kø for at komme ind begge steder, men det var ikke noget problem. William fordrev ventetiden med at læse i skyggen og Phillip med at affotografere området (og William der læser).

Men dagens højdepunkt var turen med hestevogn til Plaza de España.