La Rioja for hele familien
I weekenden var vi i La Rioja for at deltage i årets vinhøst. Det viste sig, at den allerede var slut for i år, men vi fik lov til at deltage i en workshop, hvilket var lidt sjovere for børn såvel som for voksne end en almindelig guidet tur. Især fordi det foregik på spansk. Vi fik lov til at plukke en håndfuld druer, som vi skulle mase til saft med fingrene i en pose. Saften smagte godt. Det gjorde vindruerne også. Tempranillo er en helt uimodståelig god drue.
Bagefter blev vi budt på tapas med dertilhørende vin eller druesaft. Der var vinsmagning for de voksne i stenhuset, mens børnene fik deres eget bord udenfor.
Senere blev vi udstyret med en saks og en kurv. Vi fik hurtigt fyldt kurven op med vindrueklaser, selv om det var svært at lade være med at spise vindruerne. De endte deres liv i en tønde, hvor vi trampede druerne til saft.
Til sidst gik vi indenfor i bodegaen, hvor vi blev vist rundt og fik middag. Vi tog hjem med hovedet fuld af gode minder og bagagerummet fuld af vin.
Kommentarer
Send en kommentar