Opslag

Viser opslag fra september, 2017

Buitrago del Lozoya

Billede
Buitrago er en lille by med en gammel bymur en lille times kørsel nord for Madrid, som vi er kørt forbi flere gange. Thomas og jeg besluttede derfor at tage derop for at få frokost en dag, hvor der var babysittere i huset alligevel. Bymuren blev bygget af maurerne i det 11. århundrede for at beskytte byen, som ligger på en halvø i Lozoya-floden. Der var en flot oudsigt fra bymuren, hvor vi fik øje på et par kanoer. Floden må have tiltrukket os i lige så høj grad som byen, for vi tog derhen på kanotur sammen med drengene et par uger senere.

Man ved det er varmt, når...

Billede
Man ved det er varmt, når en voksafstøbning smelter, mens man er på ferie. 40 grader er lige i overkanten. Sådan er vi mange, der har det. Det har været en dejlig lang og varm sommer. Men d. 6. september var det slut for børnene efter mere end ni ugers sommerferie. Skolen kaldte. Der gik heller ikke længe, før poolen lukkede. Snart er det vel også tid til at pakke sandalerne væk.

Familien Hansen på slap line

Billede
Der er et eller andet med mig og segways. Det går galt på den ene eller den anden måde. Først havde jeg bestilt en guidet tur på segway i Granada for Thomas og jeg. Det viste sig at være en guidet tur til fods. En rigtig god tur vel at mærke, men ikke just det jeg troede, jeg havde bestilt. På samme tur så jeg nogle børn på segways og tænkte, at det kan vores børn ikke finde ud af. Det var deres far ikke enig i, og jeg kunne godt fornemme, at det blev opfattet som en udfordring. Vi prøvede i løbet af sommeren at komme af sted på segway i Madrid, men den gik ikke, da børnene skulle veje minimum 30 kg. Det er et krav, ingen af vores børn kan leve op til. Det var derfor med stor glæde, at jeg fandt et selskab, som ifølge deres hjemmeside tog imod børn fra 7 år. Jeg skrev med dem for at være på den sikre side og bookede en tur sammen med farmor og farfar. Stor var skuffelsen derfor, da vi kom frem, og Phillip fik at vide, at han var for lille! Vi gik i stedet en tur ned til Madrid Ri...

Algarve

Billede
Sommerferien gik i år til Algarve på den portugisiske sydkyst. Her var plads til både badedyr og strandløver. Alle på hotellet var udsædvanligt søde. Vi var var også på et par udflugter til nærliggende byer, men måtte melde afbud til den planlagte tur på quad bike, da William blev syg. Albufeira Vilamoura På turen hjem stoppede vi i Sevilla, hvor vi spiste frokost ved Metropol Parasol, der byder på både skygge på Plaza de la Encarnación og en flot udsigt til katedralen. Vi besluttede at tage en overnatning i Cordoba på vej hjem, da William stadig ikke var helt på toppen.

Pitstop i Mérida

Billede
På vej på sommerferie stoppede vi i Mérida. Vi valgte udelukkende byen på grund af dens beliggenhed på vej sydpå, men det viste sig at være en mere interessant by end først antaget. Mérida blev grundlagt i år 25 f.Kr af Kejser Augustus. Byens oprindelig navn "Augusta Emerita" er latinsk og betyder pensionerede soldater fra Augustus' hær. Augustus  sendte soldaterne hertil for at beskytte en vigtig handelsvej. Byen  blev senere hovedstad i regionen og en af de vigtigste byer på den iberiske halvø under Romerriget. Mérida er i dag det sted i Spanien med flest bevarede monumenter fra romertiden, blandt andet en 790 meter lang bro (den længste bevarede bro fra antikken), et amfiteater, et teater, et tempel og en akvædukt.

Mission Sagrada Familia

Billede
Første gang vi var i Barcelona, fik vi kun set Sagrada Familia udefra, da vi ikke havde bestilt billetter i forvejen. Men hvem skulle have troet, at man skal bestille billetter for at komme ind at se en kirke. Nå, men nu er Sagrada Familia jo heller ikke hvilken som helst kirke. Vi blev derfor nødt til at komme tilbage til Barcelona, men det var der heller ikke nogen i familien, der var kede af. Vi tog mormor og morfar med på road trip på Mission Sagrada Familia. Sagrada Familia er en kirke, der stadig er under opførelse. Den har titel af basilika og kan med tiden blive en katedral, som per definition er biskoppens hovedsæde. Byggeriet blev påbegyndt i 1882 og forventes først færdig i 2026. Det er 100 årsdagen for Gaudís død. Gaudí er blevet meget kendt som arkitekten bag Sagrada Familia. Det var dog ikke hans projekt til at begynde med. Han overtog efter uoverensstemmelser med den opdrindelige arkitekt et år efter byggeriets påbegyndelse. Det er derfor hans fortjeneste, at kirken ...

Phillip 8 år

Billede
Phillip blev otte år i sommerferien og havde derfor hele dagen til at blive fejret. Normalt er området helt mennesketomt i august, da alle de lokale tager på ferie. Phillip var dog så heldig, at de naboer, han leger med, var kommet hjem. Så der var fødselsdagssang og -kage på terrassen.

Postkort fra Bornholm

Billede
I sommerferien var vi en tur til Danmark, hvor vi var på campingferie på Bornholm sammen med en gruppe venner. Vi havde en dejlig ferie med mange udflugter enten med alle otte familier eller i mindre grupper. Drengene legede godt med de andre børn og fik lært en masse dansk uden at vide det. Is på Kalas Bornholms Middelaldercenter Middelaldertræf på middelaldercentret Østerlars Rundkirke Guidet tur på Hammershus Workshop i glasbutik Salomons kapel ved Hammerodde Fyr Moseløkken Stenbrud Workshop i Moseløkkens Stenbrudsmuseum Vi tabte stort i fodboldgolf til Team Klim/Hansen Tak for denne gang #krølleguffer17