Hvis William var en ludobrik...
Hvis William var en ludobrik, var han slået hjem nu. Sådan føler han det i hvert fald. Han har i dag fået bøjle på. Ifølge tandlægen er hans mund for lille og hans tænder for store, så de prøver at få munden til at passe til tænderne. Han måtte ikke spise i en time bagefter, så vi kørte en tur til Chinchon for at få frokost. Byen er kendt for sin plads af uregelmæssig form, som er omkranset af huse i to til tre etager med balkoner. Pladsen bruges til tyrefægtning i oktober.
William har lidt svært med at tale med sin nye bøjle på. Phillip har derfor øjnet muligheden for endelig at få et ord indført. Nu troede vi ellers lige, vi kunne hvile ørerne lidt.
Chinchon har et tårn uden en kirke og en kirke uden et tårn.
Kommentarer
Send en kommentar