Opslag

Caminito del Rey

Billede
Endnu en fridag i maj! D. 15. maj er helligdag i Madrid pga San Isidro, som er en af byens to skytshelegener. Vi fejrede det med at lave en bro, som man siger på spansk, mellem weekenden og fridagen om tirsdagen. Ups, endnu en fridag fra skolen. Denne gang havde Thomas sat mig på en opgave. Han ville nemlig gerne på Caminito del Rey, og han havde fået nogle venner med på idéen. Caminito del Rey er en træsti på bjergsiden af en dyb kløft. Stien var oprindelig lavet af stål og cement og blev bygget som transport for arbejdere og materialer mellem to vandkraftværker i 1905. Kong Alfonso XIII gik turen i 1921 i forbindelse med indvielsen af en dæmning, hvorefter turen blev omtalt som Camino del Rey (Kongens sti) eller bare Caminito (den lille sti). Turen er er i alt 7,7 km, hvoraf de ca tre km er på en én meter bred sti i op til 100 meters højde, som efter renovering blev genåbnet i 2015. Turen kan gennemføres af alle over otte år, men anbefales ikke til personer med højdeskræk. Det vill

Galicien

Billede
I Madrid har vi fri både d. 1. og 2. maj, så med en enkelt fridag blev det til en lang weekend på hele fem dage. Vi besluttede os for at tage til Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien. På vejen stoppede vi i Leon, som tidligere har været hovedstad i Spanien, men som nu er mest kendt for byens katedral. Eller rettere sagt katedralens blyindfattede ruder, for katedralen består nærmest mere af glas end af sten, hvilket giver et ganske særligt lysindfald i hele katedralen. Man kunne forestille sig, at det kunne være endnu flottere, hvis det ikke regnede. Om aftenen var vi så heldige at se et lysshow på en anden kirke på Plaza San Isidro. Det var hele Leons historie fortalt i lyd og billeder. Hvad skal man ellers lave sådan en lørdag aften kl 23? Altså, de lokale er jo dårligt færdige med at spise. Sådan er det jo, når man først spiser aftensmad kl 22. Uden for Leon ligger Las Médulas, som er en tidligere guldmine. Faktisk Romerrigets vigtigste. Det er en meget speciel

San Juan de Gaztelugatxe

Billede
I weekenden kørte vi en tur til Baskerlandet for at se San Juan de Gaztelugatxe. Det er en lille ø, som er forbundet til fastlandet med en stenbro. Gaztelugatxe betyder klippeborg på baskisk og er tilegnet Johannes Døberen. Stedet var som udgangspunkt også et religiøst sted. Det har været tilholdssted i første omgang for eremitter, som lever afsondret fra omverden for at fokusere på deres tro, og senere for et kloster. Stedet er også en del af den lokale historie og mytologi. I nyere tid er stedet mest kendt som et billedskønt udflugtsmål, som kun er blevet mere populært af at have været inspiration til Dragonstone i Game of Thrones. Flot er det i hvert fald. Og god motion er det også. Det hårde er ikke de 241 trin op til toppen, hvor der ligger en kirke. Det hårde er at gå 2,5 km op ad bakke efter at have gået 2,5 km ned ad bakke samt 241 trin op ad klippen og 241 trin ned igen. I hvert fald når man har to drenge med på slæb. Ifølge traditionen skal man ringe tre gange med kirkeklokk

På eventyr i Marokko

Billede
I påsken var vi i Marokko, og det var lidt af et eventyr. Dette indlæg er derfor længere end normalt. Vi begyndte med et par dage i Marrakech, hvor vi boede inde i Medinaen. Her var der meget travlt med mennesker der kæmpede om den trange plads til fods, på cykel, på knallert, i tuk tuk eller med kærre. William var meget forarget over, at der ikke var noget fortorv. Han syntes i det hele taget, at det var som at rejse tilbage i tiden. Vi overnattede heldigvis et sted, hvor der både var rent og pænt, og så var der endda wifi. Men man skulle ikke langt ned ad gaden, før at det bare var en jordvej. Og tænk sig, der fandt vi den hyggeligste restaurant med en gårdhave fuld af citrontæer. Hele familien var en tur på madskole. Det var en god oplevelse, hvor vi blandt andet lærte at lave kylling tagine med syltede citroner. Der er vel ikke nogen, der er overraskede over, at der nu står et glas med syltede citroner og trækker på mit køkkenbord, vel? He