Porto

I påsken tog vi et par dage til Porto. Vi havde oprindeligt booket en uge, men måtte ændre vores planer, da vi fandt ud af, at Lukas Graham kom til Madrid for at give koncert. Det kunne vi jo ikke gå glip af. Fed koncert for både store og små.

En af Portos hovedattraktioner er Dom Luis I-broen, som er bygget i samme stil som Eiffeltårnet. Broen er fra 1886 og måler 385 meter. Det var en flot velkomst til byen at skulle over broen, men det tog godt nok sin tid. For selv om der er seks broer over Duorofloden, der forbinder Porto og Vila Nova de Gaia, er det kun muligt at krydse den ved floden via denne bro, da det er den eneste bro i to etager. I bunden er der biler og fodgængere, mens der i toppen er metro og fodgængere.

Vi boede i en lejlighed i den gamle del af byen i dette flotte hus med udsigt til floden. Huset var dekoreret med de blåmønstrede, håndmalede kakler, som Portugal er så kendt for. Porto er en smuk og charmerende by ikke mindst på grund af de mange, gamle huse. Men der er altså også en del af husene, der er faldefærdige og forladte.

Portos storhed skyldes i høj grad portvin, så vi tog på en længere opdagelsesrejse i portvinens historie. Vi gik til Cais de Ribeira, der består af en masse restauranter og minder meget om Nyhavn, passerede Dom Luis I-broen for at komme til Vila Nova de Gaia, hvor alle portvinshusene har deres lager side om side. Portvinen bliver produceret længere oppe ad floden, men transporteres til Porto, hvor den bliver opbevaret på grund af et mere fugtigt klima ved havet. Tidligere foregik transporten i både, som man stadig kan se i havnen, men nu er de kun til pynt.

Portvin er vin tilsat alkohol i form af neutral brændevin. Englænderne var meget glade for portvinen, og begejstringen blev ikke mindre af, at den var tilgængelig, hvilken den ellers populære franske vin ikke var under krigen mellem de to lande i 1700-tallet, og at den tilmed holdt sig godt under den lange transport til England pga den høje alkoholprocent. Vinproduktionen var dog ikke så udviklet i Portugal som i Frankrig, så engelske købmænd tog til Porto for selv at styre produktionen og udskibningen hjem til England. Derfor har mange af portvinshusene et engelsk navn som f.eks. Sandeman, Offley, Graham og Taylor's (se selv, om du kan finde dem på billedet af Phillip). Der er rundvisning og smagsprøver i alle portvinshusene. Vi valgte at besøge Taylor's, men det er meget nemt at besøge dem alle. Det må vi have til gode til en anden gang. Da vi var godt fyldt op med hhv portvin og vindruesaft, tog vi en bådtur på Duorofloden, hvor vi sejlede under alle seks broer og ud til havnen. 

Nå, men var det jo ikke en ren druktur, så der var også indlagt et par aktiviteter for børnene. Der ligger blandt andet et udmærket museum ved navn World of Discoveries, som sætter focus på Portugals opdagelsestid med Vasco da Gama i spidsen. Efterfølgende gik vi selv på opdagelse i de store bølger på en af Portos fine strande, Foz de Duoro.

Vi var også en tur inde i Portos bymidte kaldet Baixa. Her var vi på en moderne cafe, hvor William fik en banancheesecake serveret i urtepotte med knuste Oreo-kiks på toppen! Lækker og sjov mad og indretning på Cantina 32. Baixa bar tydelig præg af Portos storhedstid med store, flotte bygninger med blåmønstrede kakler enten indvendigt eller udvendigt. På hovedbanegården São Bento er forskellige historiske scener afbilledet i 20.000 kakler.

Vi tog den nærmeste omvej hjem for at nyde udsigten fra toppen af Dom Luis I-broen.