Familien Hansen i Madrid

Phillips første år på skolens fodboldhold var stille og roligt. Han spillede med glæde alle kampene, selv om de tabte hver eneste kamp stort. Desto større var glæden over at vinde i dette års turnering. De vandt deres liga, hvilket var stort for både børn og forældre. Men til forældrenes store overraskelse fortsatte fodboldkampene lidt endnu. Det viste sig, at de skulle møde vinderne af ligaerne i nabokommunenerne til et stævne. Det var et festligt stævne, som blev spillet indendørs, hvor alle andre kampe ellers bliver spillet udendørs året rundt. De tabte finalen, men de var glade for oplevelsen og en anden plads. Men fodboldhistorien ender ikke her. For nu skulle de spille en pokalturnering. De spillede sig i finalen, hvor de tabte til det samme hold som til stævnet. Efterfølgende var der pokaloverrækkelse, hvor de fik deres to pokaler og en medalje hver. Samme aften blev der spillet en anden meget vigtig finale. Real Madrid vandt Champions League, så det var nogle glade børn og en

Min fødselsdag bød på lidt af en overraskelse i år. Jeg havde planlagt at fejre den som sædvanligt med sang og gaver om morgenen og restaurant om aftenen. Det ville også være hyggeligt at invitere veninderne til fødselsdagskage, men det var svært at finde tid til, da jeg havde både pilates og spansk på programmet. Det viste sig, at veninderne havde planlagt en surprise fødselsdag for mig. Her får I et par billeder af den flotte og ikke mindst lækre kage både udenpå og indeni samt et billede af de søde veninder. Tro det eller ej, det er faktisk sværere end som så at samle hele gruppen, selv om vi alle er medrejsende hustruer.

I foråret var vi en tur i ørkenen. Europas eneste ørken ligger i Spanien. Det er der ikke så mange, der ved. Den hedder Desierto de Tabernas. Den er ellers mere kendt, end man tror. Det er nemlig her, at de mange Spaghettiwesterns blev optaget i 1960'erne. Selvfølgelig også "Den gode, den onde og den grusomme". Et par af lokationerne er senere lavet om til turistattraktioner. Man kan besøge Fort Bravo og Oasys Mini Holywood. Vi besøgte sidstnævnte, hvor der var mulighed for at se både Can Can og Cowboyshow. Selv om westerntiden er forbi, så bliver der stadig optaget film i området. Blandt andet "Indiana Jones og det sidste korstog". Også "A Town Called Mercy" er indspillet her. Det er et afsnit af Doctor Who, som er en serie, drengene er glade for at se. Der er i alt indspillet ca 60 film her i den spanske ørken.

Lykken er at være Madridista, når man er otte år og stor fan af Real Madrid. Og at blive bedt om en autograf, når man leger, at man er Ronaldo.

Når der er terrorangreb, bliver vi alle ramt. Uanset hvor det er og hvem det er. Det rammer steder, hvor vi bor eller kender nogen, der bor. Steder hvor vi har været på ferie eller skal på ferie. Det rammer mennesker, vi kender eller ikke kender (endnu). Vi bliver alle ramt af mørket. Denne gang er det Spanien, der er ramt. Et land vi bor i. Det er Barcelona, der er ramt. En by vi lige har besøgt. Faktisk var vi på La Rambla for præcis en uge siden. Det er lidt skræmmende at tænke på.

Byen Jaén, som ligger i Provinsen Jaén, er kendt som Spaniens olivenoliehovedstad. Det skyldes de 65 millioner oliventræer, som producerer cirka 50% af Spaniens samlede olivenolieproduktion og 20% af al olivenolie i verden. Der bliver lavet mere olivenolie i denne provins end i hele Italien, men her er også oliventræer så langt øjet rækker. Det spanske sprog er stadig lidt af en udfordring. F.eks. hedder oliventræ olivo, mens oliven hedder aceituna(s) og olivenolie aceite. Og for at gøre det hele endnu mere forvirrende hedder en olivenoliefabrik almazara. Det er et arabisk ord, som betyder olivenmølle, fordi olivenolie oprindeligt blev udvundet ved hjælp af en møllesten. Vi besøgte en lokal almazara ved navn "San Francisco," som er en lille familieejet olivenoliefabrik lidt uden for byen. Nu skulle vi lære lidt om olivenolie. I gamle dage, indtil midt firserne, blev olivenerne presset for at frigive olien, hvilket skete ved presser, som de viste, hvor olivenerne

I påsken tog vi et par dage til Porto. Vi havde oprindeligt booket en uge, men måtte ændre vores planer, da vi fandt ud af, at Lukas Graham kom til Madrid for at give koncert. Det kunne vi jo ikke gå glip af. Fed koncert for både store og små. En af Portos hovedattraktioner er Dom Luis I-broen, som er bygget i samme stil som Eiffeltårnet. Broen er fra 1886 og måler 385 meter. Det var en flot velkomst til byen at skulle over broen, men det tog godt nok sin tid. For selv om der er seks broer over Duorofloden, der forbinder Porto og Vila Nova de Gaia, er det kun muligt at krydse den ved floden via denne bro, da det er den eneste bro i to etager. I bunden er der biler og fodgængere, mens der i toppen er metro og fodgængere. Vi boede i en lejlighed i den gamle del af byen i dette flotte hus med udsigt til floden. Huset var dekoreret med de blåmønstrede, håndmalede kakler, som Portugal er så kendt for. Porto er en smuk og charmerende by ikke mindst på grund af de mange, gamle huse. Me

William gik sidste skoleår til Robotics, hvor de lavede en model i et 3D-program på computeren, som de fik lov at printe på en 3D-printer. Så da jeg fandt ud af, at der for første gang er lavet en 3D-printet gangbro, og at den i øvrigt ligger i vores område, syntes jeg, det ville være et oplagt udflugtsmål. Broen er 12 meter lang og printet i cement. Den ligger i Castilla-La Mancha-parken i Alcobendas og blev indviet d. 14. december 2016.