Hurra for bureaukratiet
Seks måneder efter vi flyttede til Spanien, er alt endelig faldet på plads. Der er altid mange ting, der skal ordnes i forbindelse med en flytning, og der er ekstra mange, når man flytter til et andet land. Vi var så heldige at få hjælp til mange ting af en relocation agent, hvilket var ret nødvendigt, eftersom sproget var en stor udfordring. Der er ingen hjælp at hente på engelsk i Madrid.
Først og fremmest skulle vi have et NIE-nummer, som er et ID-nummer for udlændinge. Problemet er bare, at man først kan få det, når man har en adresse. Og det må ikke været f.eks. en arbejdsplads eller et hotel. Men man skal have er NIE-nummer for at få en huslejekontrakt. Nå, men vi har fået vores green card med NIE-nummer, vi har fundet et sted at bo, og vi har været på kommunen for at melde adresseændring, hvilket ikke kan gøres digitalt. Vi har også fået sygesikringsbevis og bankkort. Desuden har vi været på motorkontoret for at få en helbredstest. Thomas klarede synstesten uden sine briller, som lå i bilen, og så havde han en imponerende fejlprocent på koordinationstesten på bare 0,7. Jeg fik ellers ros for mine syv procent, men må konkludere, at Thomas spiller for meget computer. Jeg var ellers bange for ikke at blive godkendt. Når man svarer nej til, om man ryger og drikker, så kigger de mærkeligt på en en i Spanien. Og så blev jeg spurgt om, hvor mange kilometer jeg har kørt?!? Det er altså ved at være mange år siden, jeg har fået kørekort. Jeg er stadig ikke sikker på, om det var spørgsmålet eller oversættelsen, der var noget galt med. Vi blev godkendt, så de kunne sende en anmodning til de danske myndigheder, hvorefter vi kunne møde op på motorkontoret igen et par måneder senere. Vi fik et midlertidigt kørekort og skulle aflevere vores danske kørekort. Thomas' lasede kørekort af den gamle model trængte under alle omstændigheder til en udskiftning, men vi var ikke glade for at skulle opgive den lange udløbsdato. Nu er vi de glade ejere af et spansk kørekort, der udløber om ti år.
Jeg må dog nævne, at det ikke føltes nemmere, fordi vi flyttede til et andet EU-land. Vi skulle fremskaffe både børnenes dåbsattester og vores vielsesattest. Jeg troede i min naivitet, at vi kunne bruge de engelske oversættelser, vi fik lavet, da vi flyttede til Australien. Men nej, de skulle være højst tre måneder gamle. Så man skal gennem kirkekontoret, og selv om man kan bestille dem digitalt, så gælder denne mulighed ikke for udlandsdanskere, som paradoksalt nok er dem, der har mest brug for det. Så tak til svigerfar for hjælp med at rykke kirkekontoret, hente dokumenterne og fragte dem til udenrigsministeriet for at få dem stemplet. Der var dog et enkelt punkt, hvor det havde sine fordele at komme fra et EU-land. Vi slap for en decideret køreprøve, da vi kunne fremvise vores danske EU-kørekort. Hurra! Men nu er vi forhåbentlig færdige med spanske skrankepaver.
Først og fremmest skulle vi have et NIE-nummer, som er et ID-nummer for udlændinge. Problemet er bare, at man først kan få det, når man har en adresse. Og det må ikke været f.eks. en arbejdsplads eller et hotel. Men man skal have er NIE-nummer for at få en huslejekontrakt. Nå, men vi har fået vores green card med NIE-nummer, vi har fundet et sted at bo, og vi har været på kommunen for at melde adresseændring, hvilket ikke kan gøres digitalt. Vi har også fået sygesikringsbevis og bankkort. Desuden har vi været på motorkontoret for at få en helbredstest. Thomas klarede synstesten uden sine briller, som lå i bilen, og så havde han en imponerende fejlprocent på koordinationstesten på bare 0,7. Jeg fik ellers ros for mine syv procent, men må konkludere, at Thomas spiller for meget computer. Jeg var ellers bange for ikke at blive godkendt. Når man svarer nej til, om man ryger og drikker, så kigger de mærkeligt på en en i Spanien. Og så blev jeg spurgt om, hvor mange kilometer jeg har kørt?!? Det er altså ved at være mange år siden, jeg har fået kørekort. Jeg er stadig ikke sikker på, om det var spørgsmålet eller oversættelsen, der var noget galt med. Vi blev godkendt, så de kunne sende en anmodning til de danske myndigheder, hvorefter vi kunne møde op på motorkontoret igen et par måneder senere. Vi fik et midlertidigt kørekort og skulle aflevere vores danske kørekort. Thomas' lasede kørekort af den gamle model trængte under alle omstændigheder til en udskiftning, men vi var ikke glade for at skulle opgive den lange udløbsdato. Nu er vi de glade ejere af et spansk kørekort, der udløber om ti år.
Jeg må dog nævne, at det ikke føltes nemmere, fordi vi flyttede til et andet EU-land. Vi skulle fremskaffe både børnenes dåbsattester og vores vielsesattest. Jeg troede i min naivitet, at vi kunne bruge de engelske oversættelser, vi fik lavet, da vi flyttede til Australien. Men nej, de skulle være højst tre måneder gamle. Så man skal gennem kirkekontoret, og selv om man kan bestille dem digitalt, så gælder denne mulighed ikke for udlandsdanskere, som paradoksalt nok er dem, der har mest brug for det. Så tak til svigerfar for hjælp med at rykke kirkekontoret, hente dokumenterne og fragte dem til udenrigsministeriet for at få dem stemplet. Der var dog et enkelt punkt, hvor det havde sine fordele at komme fra et EU-land. Vi slap for en decideret køreprøve, da vi kunne fremvise vores danske EU-kørekort. Hurra! Men nu er vi forhåbentlig færdige med spanske skrankepaver.
Kommentarer
Send en kommentar