Her i Spanien er helligtrekonger d. 6. januar en helligdag, som traditionelt bliver fejret mere end juledagene. Vi prøvede at følge de lokale traditioner og begyndte h elligtrekongersaften med at se et optog med de tre vise mænd og diverse populære figurer fra børnenes univers, som vinkede og kastede med konfetti og slik. Derefter gik turen hjem til en middag med den traditionelle kage Rascón de Reyes til dessert. Den fås i flere variationer, men fælles for dem alle er, at der er en lille figur i kagen, og den som får figuren, får en kongekrone. Børnenes store spørgsmål var selvfølgelig, om de fik gaver. Det er nemlig først til helligtrekonger, at de spanske børn får julegaver. De satte kager og mælk frem til de tre vise mænd og deres kameler og håbede på at der blev lagt gaver i sutskoene. Helligtrekongersdag hyggede vi med gaver derhjemme og sendte Thomas på arbejde. Der bliver ikke taget hensyn til lokale helligdage under årsregnskabet. Julen i Spanien er også kendetegnet ved d...