Opslag

Viser opslag fra december, 2015

Jul i Madrid

Billede
De var længe om at få pyntet op til jul her i Madrid. Der er heller ikke overdrevet meget af det, men det er flot, det der er. Her er et par billeder af julebelysningen inde i centrum, hvor der var sort af mennesker, da vi var der en søndag aften: Der er også pyntet fint op i Alcobendas, hvor vi bor: I vores bebyggelse er der ikke pyntet op med lys, men vi har da fået plantet nye blomster:

Brev fra Phillip

Billede
Vi har fået post i dag. Et brev fra Phillip. Det var en stor overraskelse, for vi var selv blevet bedt om at skrive vores adresse på en medbragt konvolut. Og jeg var med som medhjælper på tur til postkassen med Phillips klasse og de to andre klasser på årgangen. Vi havde en politimand med og blev fulgt af en politibil, så sikkerheden var i top. Tilbage på skolen stillede børnene velvilligt op til gruppefoto foran politibilen, og de fik en high five af de flinke politimænd for god opførsel.

Christmas Card Challenge

Billede
På Thomas' arbejde var der i år for første gang en julekortkonkurrence, som alle ansatte i Damco Iberias børn under 12 år kunne deltage i. Temaet var Damco and Christmas, så Thomas prøvede meget pædagogisk at forklare drengene, at julekortet skulle indeholde noget med f.eks. lastbiler, skibe eller flyvemaskiner, hvilket William flabet irettesatte til transport. Det vides i skrivende stund ikke, hvem der har vundet konkurrencen, men alle deltagere fik en småkage udformet som et transportmiddel som tak for deltagelsen.

Valle de los Caídos

Billede
Drengene har været så heldige at have fri både mandag og tirsdag i denne uge, så de har haft en dejlig forlænget weekend. Thomas måtte nøjes med en fridag tirsdag.  Den 8. december er en national helligdag i Spanien ved navn Immaculate Conception, hvor katolikkerne fejrer Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Altså ikke undfangelsen af Jesus, men af Jomfru Maria selv. Efter at have brugt weekenden på at julehygge med både konfekt, småkager og æbleskiver, trængte vi til at komme ud og opleve lidt. Vi tog til Valle de los Caídos, som er et mindesmærke over de faldne soldater i Den spanske Borgerkrig bygget af Franco i 1959. Der er et 150 meter højt kors samt en kirke, der er bygget ind i klippen under korset. Franco er selv begravet i kirken. Så blev helligdagen alligevel lidt hellig, selv om det ikke havde noget med Jomfru Marias undfangelse at gøre.